OM

Claus Beck-Nielsen blev en kendt figur på den danske og skandinaviske kunstscene, da han i 2001 blev erklæret død. Og siden har hans spøgelse til stadighed hjemsøgt ikke alene kulturlivet i Skandinavien men også Das Beckwerk i de følgende demokratiprojekter i Irak, Iran, Afghanistan og USA.

Tiden var altså tilsyneladende inde til at gøre en ende på den endeløse vandring og give den afdøde en ordentlig begravelse, som måske kan tilvejebringe en ny form for væren hinsides identiteten. Fra d. 30. september til d. 9. oktober 2010 foranstaltede Das Beckwerk således Claus Beck-Nielsens dødsleje og begravelse. Dødslejet var placeret i en til lejligheden opført bygning på Dantes Plads ved Glyptoteket i København, og begravelsen foregik på Assistens Kirkegård sammesteds. Siden krænkede myndighederne gravfreden ved at grave kisten op igen, og den er nu placeret midlertidigt i Kunsthallen Nikolaj.

Det er denne opsigtsvækkende begivenhed, der er seminarets udgangspunkt. For begravelsen af Claus Beck-Nielsen – Funus Imaginarium – rejser umiddelbart en række problemer. Det centrale spørgsmål må for det første, som Slavoj Žižek formulerer det i en af hans seneste bøger, være: Hvem er i virkeligheden i live i dag? Men også: Hvad er i virkeligheden i live i dag? De spørgsmål knytter sig til de mest centrale forestillinger i vores samfund i dag: Demokrati, kunst, politik. Hvor levende er demokratiet, hvor levende er kunsten, hvor levende er politik i dag? Eller hvor død?

Den grundlæggende påstand, Das Beckwerk fremsætter i forbindelse med begravelsen er: Verden har brug for nye begreber for det at være menneske, nye former for væren hinsides identiteten (being beyond) for at kunne udforme og generere nye handlingsmåder. Men hvilke begreber, hvilke former?

Disse spørgsmål vil altså fungere som udgangspunkter for seminaret, som derved skal tjene som en platform, der kan bringe studerende, professorer, kritikere og kunstnere sammen for at beskæftige sig med de dybeste såvel som bredeste konsekvenser af Funus Imaginarium og Das Beckwerk. Målet er både at beskæftige os specifikt og analytisk med Das Beckwerk og Funus Imaginarium men også at bruge denne beskæftigelse som udgangspunkt for en mere generel refleksion over de større problemer, spørgsmål og perspektiver, der så at sige rejser sig fra graven.

Mulige spørgsmål er:

1. Funus Imaginarium og Das Beckwerk
Er begravelsen af Claus Beck-Nielsen også en begravelse af Das Beckwerk og forsøget på at etablere en praksis i sprækken mellem liv og død, kunst og politik? Med andre ord: Var det det? Er begravelsen en politisk begivenhed, hvis overhovedet en begivenhed? Eller er begravelsen det perfekte billede på enden på rigtig politik og kunst i verden i dag?

2. Being(s) beyond
På hvilke måder er det muligt at hjemsøge og måske transformere verden, som vi kender den? Hvad har spøgelset, zombien og lignende fænomener at tilbyde emancipatoriske projekter? Hvordan kan man praktisere verdenspolitik? Hvordan kan man praktisere politik overhovedet? Hvordan kan man praktisere politisk kunst? Hvordan kan man gøre det, hvis man ikke er villig til at risikere alt? Hvad består sand radikalitet i? Er virkelig forandring betinget af identitetens død? Er der noget liv hinsides identitetens død? Er den position, homo sacer indtager, problematisk eller er den den eneste vej ind i fremtiden?


Tilmelding til seminaret er ikke nødvendig, deltagelse er gratis og alle uden undtagelse er velkomne.


Seminaret arrangeres af studerende fra hhv. Filosofi, Litteraturvidenskab, Moderne Kultur og Kulturformidling og Sociologi, Københavns Universitet, i samarbejde med Das Beckwerk. Se nærmere herom under KONTAKT.

Find flere oplysninger og baggrundsinformation om Funus Imaginarium og Das Beckwerk under RESSOURCER.

Design: Kasper Vang Nielsen / http://planteskolen.wordpress.com/